Registreret Alternativ Behandler (RAB
Sundhedsstyrelsen har i henhold til lov nr. 351 af 19. maj 2004, godkendt flere brancheforeninger til RAB-registrering.
For at blive registreret skal en behandler - ud over at opfylde uddannelseskravene - også være medlem af en registreringsansvarlig forening.

Men bemærk:
Da registreringen er frivillig, vil det desværre stadig være den enkelte klients eget ansvar at undersøge om den opsøgte behandler har en
uddannelse, da frivillighedsprincippet i ordningen beklageligvis ikke lukker muligheden for u-uddannede behandleres fortsatte virke.

Titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB), er en beskyttet titel der kun må benyttes af behandlere der opfylder en række lovfæstede krav
om bla. uddannelse og god klinisk praksis. Uberettiget brug af RAB-titlen kan straffes med bøde.

Uddannelseskrav:
Fysiologi, anatomi samt patologi
Hovedfag f.eks. akupunktur, massage eller zoneterapi
Psykologi
Andre alternative behandlingsformer
Klinikdrift
Endvidere kræves det at behandleren løbende efteruddanner sig.

"Zoneterapeut", "Massør" og "Akupunktør" er ikke navnebeskyttede titler. Kun RAB-titlen må ikke bruges af alle alternative behandlere.
Det vil sige alle kan kalde sig zoneterapeut/massør o.l., og give behandling, uden nogen form for uddannelse i faget. Det er derfor klientens
eget ansvar at vælge en kvalificeret behandler.
Check din zoneterapeut på www.zct.dk, din massør på www.bfm1992.dk og din akupunktør på www.danske-akupunktoerer.dk

Formålet med registreringsordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative
behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav, idet de registrerede alternative behandlere har eneret på at benytte
titlen: Registreret Alternative Behandler (RAB. Registreringsordningen betyder du som forbruger kan føle dig tryg når du går til behandling
hos en RAB-behandler.

Hvorfor bruge en registreret Alternativ Behandler (RAB)?
* fordi du kommer i gode hænder hos en person, hvis uddannelse er lovmæssigt grundfæstet
* fordi du får en behandler der via efteruddannelse altid er up-to-date indenfor sit fag
* fordi du sikrer dig din behandler arbejder professionelt ud fra en høj etisk standard og god klinisk praksis
* fordi du gennem loven er sikret klageadgang, til den pågældende brancheforenings etisk/juridiske råd
* fordi dine fortrolige oplysninger opbevares på en af Datatilsynet godkendt måde
300 timer
250 timer
50 timer
50 timer
10 timer